KALKMALERIERNE

Gå direkte til billeder og billedforklaringer her.

 

Skibinge, 30.maj 2012

Færdigt arbejde: Kalkmalerierne i Skibinge skal indvies

Søndag den 10. juni 2012 kl. 14 bliver de unikke kalkmalerier i Skibinge Kirke indviet. Det sker ved en festgudstjeneste i kirken med efterfølgende reception og fortællinger om kalkmalerierne. Skibinge Menighedsråd er stolte over resultatet og glæder sig over at kunne føje endnu et smukt element til det historiske kirkerum.

Historien bag
I begyndelsen af 2008 blev der i Skibinge Kirke ved Præstø, i forbindelse med en indvendig kalkning, fundet spor af kalkmalerier i hvælvet i skibets 1.fag. Efterfølgende analyser fra Nationalmuseet viste, at der var tale om nogle meget velbevarede og unikke kalkmalerier fra omkring 1575.

Skibinge Menighedsråd besluttede sig for, at kalkmalerierne skulle frem i lyset, til gavn og glæde for de mange besøgende i kirken. Menighedsrådet ansøgte Augustinus Fonden, som bevilligede 3,2 mill. kr. til projektet i foråret 2010. Nationalmuseet har efterfølgende arbejdet i ca.1½ år på at frilægge og restaurere disse smukke kalkmalerier.

Voldsomme motiver
Motiverne i de fire hvælvkapper var længe ukendte, men blev medio 2011 fastlagt til at forestille fire apostelmartyrier, ét i hver kappe.  Motiverne gengiver apostlenes død som var meget voldsom, idet de blev tortureret og myrdet på grund af deres kristne tro. Fra øst mod syd ses Bartolomæus, Filip, Johannes og Jakob den ældre. Det er sandsynligt, at både korhvælv og hvælvet i skibets 2 fag har indeholdt de resterende scener af de i alt 12 apostelmartyrier.

Hvem er maleren?
Den høje kunstneriske kvalitet i udførelsen af malerierne vidner om, at der er tale om en udsædvanlig dygtig og rutineret maler. Hvem denne maler var, er endnu et mysterium. Ifølge Nationalmuseet er sådanne motiver ikke tidligere set i danske kalkmalerier og må derfor regnes for noget ganske enestående ? set i sammenhæng med den efterreformatoriske periode i Danmark.

 


Stor interesse for at se kalkmalerierne
Det er naturligvis nogle stolte partnere i form af Skibinge Menighedsråd og Nationalmuseet, som nu i fællesskab kan præsentere mesterværkerne.

Ida Haslund, konservator ved Nationalmuseet og leder af arbejdet med kalkmalerierne udtaler: Det har været en lang, men utrolig spændende proces. Vi er meget tilfredse med resultatet og glæder os over de unikke kalkmalerier, som er kommet frem i dagens lys.

Peter Ole Sørensen, formand for Skibinge Menighedsråd følger op og udtaler: Skibinge Menighedsråd er selvfølgelig stolte over, at vi kan præsentere et helt unikt kalkmalerifund. Interessen under restaureringsfasen har været meget stor og vi har allerede fået mange henvendelser fra folk i både ind- og udland som vil komme og se kalkmalerierne. Vi havde i forvejen en meget smuk og romantisk landsbykirke med nogle flotte perler i form af altertavle, prædikestol og orgel, men disse kalkmalerier sætter prikken over i-et. Der skal fra vores side lyde en stor tak til Augustinus Fonden for at have gjort dette arbejde muligt og ikke mindst til Nationalmuseets dygtige folk som med stor faglighed har frembragt et enestående resultat.

Kom til indvielsesfest
Kalkmalerierne bliver indviet ved et festligt arrangement den 10. juni kl. 14.00. Arrangementet starter med en festgudstjeneste ved sognepræst Hans Jørgen Østergaard med musik og kor. Efterfølgende er der lidt af spise og drikke og dagen afsluttes i kirken med indslag og fortællinger om kalkmalerierne og arbejdet med at frilægge og restaurere dem.


Med venlig hilsen
Skibinge Menighedsråd

Peter Ole Sørensen
Hvis der er spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig på tlf. 40 15 13 48.

Skibinge Kirke

Skibinge Kirke-syd-01 01
Skibinge Kirke-syd-02 01
Skibinge Kirke-syd-03 01
Skibinge Kirke-nord-01 01
Skibinge Kirke-nord-03 01
Skibinge Kirke-nord-02
Skibinge Kirke-oest-01

Præstø Kirke

Pr-ELI-06
P4244462
Pr-ELI-04
Pr-ELI-05
P1010130
P1010131
Pr-ELI-02

Billeder

stop animering med mus over billede - klik for forstør.